Et kulfilter holder ca. 300 til 500 effektive sprøjtetimer. Ud fra modeller er det sådan, at de største kulfiltre holder længst, da de indeholder mere kul og selvfølgelig, er der 1 eller2 kulfiltre monteret i kabinen.
Dernæst afhænger kullets levetid af de 3 faktorer: TID-LUFTMÆNGDE- KONCENTRATION.
Men gennemsnittet ligger på ca 300-400 timer for de fleste modeller.
Et kulfilter sliddes ved: at forstøvfiltret bliver fyldt med støv og kullene i kulkammeret bliver mættet med de skadelige stoffer , der er i bl.a sprøjtemidler.
Et mættet/opbrugt kulfilter lukker de farlige stoffer lige igennem kullene og er direkte ubrugeligt.
Genopladning – hvad sker der?
Bruger kan indlevere sit brugte kulfilter* til os og vi tager kulfiltret gennem en proces, hvor det brugte støvfilter og de brugte kul bliver fjernet. Kassetten bliver renset og tanket med nye kul og et rent støvfilter, samt nye tætningslister, hvis det er nødvendigt.
Så er kulfiltret som nyt igen og retuneres til bruger.
Denne genopladning koster ca. halv pris af et nyt kulfilter og vi sørger for forsvarlig destruktion af de brugte materialer.
Obs: * Det er kun kulfiltre af vores produktion, der kan genoplades.
Vi er så vidt vi ved, de eneste i verden , der yder denne service. En win -win situation – for bruger og miljø.
I lufttætte poser, lys eller mørke er lige meget.
Hovedreglen er, at når marksprøjten kobles på, monteres kulfiltrene i kabinen og når marksprøjten kobles af, udtages de aktive kulfiltre og lægges i lufttætte poser.
Mange monterer kulfiltrene, når sprøjtesæsonen starter og tager dem først ud til høst. Dette kan lige kan an, men hvis traktoren bruges til andre formål, hvor der er store koncentrationer af støv, så skal kulfiltrene ud, ellers bliver de tilstoppet med for meget støv og vil ikke virke så godt over for sprøjtemidler.Genopladning skal derfor ske tidligere end under normalt brug.
Vore erfaringer viser , at ved brug af trykmåler kan man forlænge levetiden på kulfiltret, da man kan bedre kan foretage korrekte indstillinger af kabineblæser og spjæld – læs mere på forsiden.